AI Indsats
Bliv klar til AI – med støtte fra Finanskompetencepuljen
Kunstig intelligens er ikke længere noget, der ligger i fremtiden. AI og generativ AI er allerede en del af hverdagen i den finansielle sektor – og behovet for nye AI-kompetencer vokser hurtigt. Derfor har Finanskompetencepuljen lanceret en særskilt AI-indsats, som gør det lettere for dig at opbygge grundlæggende AI-kompetencer.
AI-indsatsen giver dig mulighed for at deltage i praksisnære og introducerende AI-kurser, der klæder dig bedre på til at forstå og anvende AI i dit arbejde.
Et AI-kursus – oven i dit almindelige kursus
Som ansøger til Finanskompetencepuljen kan du søge støtte til ét AI-kursus ud over puljens ordinære kursusudbud. Det betyder, at et AI-kursus ikke tæller med i den normale regel om ét kursus inden for 12 måneder.
Du kan altså:
- tage et grundlæggende AI-kursus i 2026 og
- stadig søge støtte til et andet kursus fra puljens almindelige udbud inden for 12 måneder.
De grundlæggende AI-kurser, du kan vælge mellem, fremgår nedenfor. Kurserne kan søges både som individuelle kurser og virksomhedskurser. For større virksomhedskurser foretages der en konkret vurdering af, om kurset kan finansieres via AI-indsatsen.
AI-indsatsen er tidsbegrænset til 2026 og finansieres inden for et fastlagt budget – så vi anbefaler at søge i god tid.