Udvikling af lederkompetencer
Projektet skal udvikle lederpotentiale blandt medarbejderne, herunder også at motivere flere kvinder til at vælge lederroller.
Formålet er særligt at styrke deltagernes evne til at navigere i en hverdag, hvor forandringer er et vilkår. Projektets formål er desuden at styrke deltagernes mindset for, at kompetenceudvikling og agilitet er nødvendigt i finanssektoren, når omverdenen forandrer sig.
Banken ønsker at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere kan udvikle deres færdigheder og ambitioner i et miljø, der understøtter deres personlige udvikling.
Virksomhedsprojektet skal bidrage til at indfri dette ønske ved at rette sig mod nøglemedarbejdere, der er interesserede i egen udvikling, ledelse, mentorskab og nye ansvarsområder med en særlig opmærksomhed på at fremme udvikling af både mandlige og kvindelige talenter til ledelsespositioner i banken.