Retningslinjer for virksomhedskurser
Her følger de specifikke retningslinjer for virksomhedskurser.
Indholdsmæssige
- Virksomhedskurser skal vælges fra den af bestyrelsen godkendte positivliste for individuelle kurser (§3): Finanskompetencepuljen.
- Ansatte i Danmark med en løn under det fastsatte niveau i OK25 (se side 82) kan finansieres, herunder deltidsansatte, ansatte i løntilskud, fleksjob eller seniorjob, elever og studerende
- Den faglige repræsentant orienteres/involveres i forbindelse med ansøgninger til virksomhedskurser.
- Virksomheden bør kontakte udbyderen direkte mhp. at sikre sig den grupperabat, som udbyderen ofte tilbyder, og forhører sig om muligheden for at gennemføre uddannelsesforløbet i virksomheden.
Økonomiske
- En virksomhed kan samlet set (virksomhedsprojekter og -kurser) årligt søge om støtte på op til 130 pct. af virksomhedens årlige indbetalinger til §2.
- En virksomhed kan dog uanset størrelsen af sine årlige indbetalinger til §2 samlet set altid søge om støtte på op til 100.000 kr. pr. år.
- Virksomhedens egen delfinansiering kan indgå i det samlede budget eller kan supplere en delfinansiering fra §2.
- Der betales ikke moms af virksomhedskurser.
- Evt. aflysninger af virksomhedskurser skal ske i henhold til den samarbejdende uddannelsesudbyders aflysningsbetingelser. Aflyser I et virksomhedskursus senere end uddannelsesudbyderens aflysningsbetingelser, er virksomheden forpligtet til selv at betale alle omkostninger forbundet hermed. Så spørg forinden udbyderen om mulighederne for en eventuel udskydelse af forløbet.
Tidsmæssige
- Virksomheden kan søge om støtte i op til to måneder efter virksomhedskursets afslutning. Men det anbefales at søge, inden aktiviteten igangsættes, så Finansforbundet kan modtage faktura direkte fra udbyderen, og så der er klarhed over støtte eller ej, før kursusudbyderen skal betales.
- Hvis de samlede halvårlige indbetalinger til §2 er opbrugt inden halvåret udløb, vil nye tilsagn om støtte først kunne udbetales i det næste halvår, hvor der er kommet nye indbetalinger til §2.
Midlertidige indsatser
I 2026 er det muligt at søge om ét AI-kursus som virksomhedskursus, uden at det tæller med i virksomhedens maksimale udbetaling.
De tilgængelige kurser fremgår under fanen AI indsats, men skal søges under Virksomhedskurser.