Organisation, ledelse og strategi

Ledelse af digital transformation

Beskrivelse

Faget er målrettet ledere, der har digitalisering som en ledelsesmæssig opgave. Det er også højrelevant for økonomiansvarlige eller andre ledere, der har digitalisering som en del af ledelsesopgaven.

På 'ledelse af digital transformation' kommer du til at arbejde med:
- Viden om digitalisering og digital omstilling i et samfundsmæssigt, organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv, fx hvilke forandringer er der i markedet, produkter og services og hos medarbejderne som følge af digitalisering
- Analyse og identificering af relevante løsningsmodeller til implementering af digitale processer, forskellige generationer af it og digital modenhed
- Digitale processer i relation til din egen ledelsesmæssige praksis, løsningsmodeller til implementering af digitale processer, fx hvordan du arbejder med it-forståelse og værdiskabelse med it og digitale teknologier og samarbejdet med og om it-funktionen
- At facilitere og lede implementering af de digitale processer, fx hvordan kan du arbejde med kompetenceudvikling og organisationens digitale mindset, og hvordan du kan inddrage og opkvalificere medarbejderne
- At udarbejde et digitalt årshjul med digitalt eftersyn

Fagets centrale temaer er opdelt i to områder:

Organisatorisk perspektiv

Det vidensmæssige om valg, analyse og udvælgelse af digitale processer på det tekniske niveau, fx:
- Digitalisering og digital omstilling, herunder disruption, Big data, AI m.fl.
- Organisationsstrukturens betydning
- Strategiudvikling i forbindelse med digital ledelse

Facilitering og ledelse

Hvordan kan I arbejde med de menneskelige processer i digitaliseringen? Fx
- Kompetencer til at implementere og lede digitale processer
- Facilitering af processer i egen organisation

Læs mere om kurset her (dette er ikke et tilmeldingslink)

Det praktiske

  • Kursusudbyder: Erhvervsakademi Aarhus
  • Undervisningssprog: Dansk
Tilmelding