IT, data og digitalisering

IT-sikkerhed

Beskrivelse

Kurset 'IT-sikkerhed' omhandler principper inden for computer- og netværkssikkerhed, og vi vil diskutere forskellige angrebsteknikker, og hvordan man kan imødegå dem. Kurset introducerer bl.a. sikkerhedsanalyse, analyse af trusselsaktør, usikker software, sårbarheder i web-applikationer, netværksangreb og -forsvar, adgangskontrol og operativsystemsikkerhed, kryptografi, ondsindet programmel, social engineering angreb, privatlivsbekymringer samt juridiske og ledelsesmæssige aspekter ved it-sikkerhed. Kursusprojekter vil fokusere på sikkerhedsanalyse, at bygge sikker kode og analysere angreb.

Med kurset kan den studerende:
- Dokumentere deres arbejde med sikkerhedsprocessen i en velskrevet og koncis rapport
- Analysere og diskutere de nødvendige sikkerhedsmekanismer i et givent sikkerhedssystem
- Foretage en (ikke formel) evaluering af en samling af sikkerhedspolitikker og -mekanismer med henblik på at afgøre, om de tilfredsstiller en given liste af sikkerhedsmål
- Definere operationelle sikkerhedsmål for et givent system

Læs mere om kurset her

Det praktiske

  • Kursusudbyder: Københavns Universitet
Søg støtte